D.11/4 får vi besøg af Anmar

Hendes musik er et legende og finurligt univers af lyde, der byder på en kombination af stærke melodiske
linjer, drømmeagtige kor scapes og en næsten naiv brug af samples. Med sine quirky pop-universer slår
anmar fast, at livet først folder sig ud i legen og nysgerrigheden, som kræver, at vi som tør give os hen og
lade os rive med.


Bag kunstnernavnet gemmer sig ‘patchwork musikeren’ (sangskriver/komponist/producer m.m.)
Anne Marie Roel Messerschmidt, som på nysgerrig vis udforsker de forskellige krydsfelter, der strækker sig
mellem elektronisk musikproduktion, sangskrivning og den nedskrevne komposition. I løbet af det sidste par
år har hun i stadig større grad beskæftiget sig med at udfolde og videreudvikle sine musikalske universer
gennem visuelle setups, projektion og bevægelse – bl.a. i samarbejde med danser/koreograf Annette Kruse
Scharling, hvilket kommer til udtryk i den senest udgivne live session (31. marts) til singlen “My Voice”.
anmars sange er karakteriseret ved at have et udpræget introspektivt islæt, der behandler større
eksistentielle temaer, og ved gennemgående at lade dobbeltheden være sit udgangspunkt, søger anmar at
facilitere den rummelighed, der skal til, for at det bløde menneske kan forblive blødt i en ellers hård verden.